Gratis levering på ordre over 1000 kr

Gratis returnering

Sikre betalinger

Havearbejdet giver danskerne rygsmerter

Når danskerne går i haven, er det ikke uden risiko. Mere end hver tredje dansker har oplevet skader eller smerter som følge af havearbejde. Det viser en undersøgelse, som vi har fået lavet. Ifølge undersøgelsen er det i særlig grad ryggen, der er udsat, når haven skal passes.

Haven lokker, og der er masser af ting, der skal ordnes for, at den bliver sommerklar. Men det er ikke kun haven, der skal holde til sommerens brug. Det skal ryggen også. Og når vi luger, slår græs, planter blomster eller river grus, så er det alt sammen ryggen, der står for skud. Det viser en ny undersøgelse foretaget gennem Epinions Danmarkspanel. Ifølge undersøgelsen har mere end hver tredje dansker oplevet smerter eller skader som følge af havearbejde, og af dem har ni ud af ti oplevet rygsmerter. Og det er slet ikke så underligt, at det netop er ryggen, vi oplever flest problemer med.

Havearbejde kan være en rigtig god kilde til motion og velvære, men det kan også være hårdt arbejde for ryggen, hvis man ikke passer på. Men det er slet ikke så svært at gardere sig mod rygsmerter i havearbejdet, hvis man blot følger nogle få gode råd og sørger for, at bruge redskaber og havemaskiner, som passer til ens højde.

 

Hold ryggen rank og brug de rette redskaber

Ryggen skal man altid holde rank, men desværre føler mange danskere sig nødsaget til at bøje i ryggen – ofte fordi deres redskaber ikke er indstillet korrekt, eller fordi de glemmer holdningen i deres iver over arbejdet. En anden fælde for rygsmerter er, at mange gerne går i gang med de store og tunge opgaver først, når de går i haven. Det kan dog være smart at starte lidt blidt ud, så kroppen bliver varmet ordentligt op, inden man starter på det tunge arbejde.

En god start er lige at tage en lille sektion af haven, som man luger først. Skal man plante blomster, er det også en god opvarmningsopgave. Vi anbefaler også, at man bruger en lille skummåtte, så man skåner knæene for jordens kulde og fugt, når man ligger på knæ ved blomsterbedet. Mens ryggen tager førstepladsen for skader relateret til havearbejdet, og sår på hænder og fingre kommer ind på en andenplads, er den tredjemest almindelige skade nemlig knæsmerter.


7 gode råd når du går i haven 

1. Varm kroppen op; start med de lette opgaver og hold gerne pauser undervejs 

2. Brug haveredskaber, som kan indstilles til din højde 

3. Undgå foroverbøjning og hold altid ryggen rank 

4. Undgå vrid i ryggen, men løft og sæt kun ting ned foran dig (og aldrig til siden) 

5. Tag tøj og sko på, der passer til vejret og opgaven og sørg for et par gode handsker 

6. Er de motordrevne haveredskaber for tunge, kan du overveje at skifte dem ud med batteridrevne, der tit vejer mindre 

7. Til hækkeklipning, buskrydning, beskæring af mindre træer og trimning af græsset, kan du anskaffe dig haveredskaber, fx et multitool, med en stang, der kan indstilles i længden, så du slipper for at kravle op på en stige for at klippe hækken eller sidde på knæ for at trimme græsset. Det skåner både ryg og knæ. 

Share on Facebook Share on Linkedin
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Search engine powered by ElasticSuite
Mål havens størrelse
Tegn området i din have på kortet og find de mest passende produkter.
Zoom ind på din ejendom. Klik eller tryk for at tegne en sti rundt om din have for at måle området.