Magazine

Plej din plæneklipper og forlæng levetiden

Med sommerens mange gøremål i haven bliver havemaskinerne flittigt brugt. Men når vi er færdige med dagens arbejde i haven, glemmer vi ofte at pleje maskinerne, som gør meget af det hårde arbejde for os. Vores råd til dig er derfor: Rengør redskaberne efter brug og spar penge!

Vil man gerne opnå gode resultater i haven med sin plæneklipper år efter år, skal den renses omhyggeligt efter hver klipning. Men virkeligheden er, at alt for mange haveejere kun sjældent vedligeholder havemaskinerne - og det er ærgerligt.

Vi anbefaler derfor, at plæneklipperen renses, og at man fjerner græsrester og mudder, der har ophobet sig i skjoldet, efter plæneklipperen har været i brug. Det glemmer mange, og det kan være med til at forkorte levetiden. Det betyder, at man kommer til at spilde penge på unødvendige reparationer, og det er ærgerligt, hvis man har anskaffet sig en god maskine.

Sådan forlænger du plæneklipperens levetid

Det kræver heldigvis ikke meget vedligehold, hvis man gerne vil have en plæneklipper, der holder i mange år. Vi har her samlet 5 gode råd til, hvordan man bedst passer på havemaskinerne og dermed undgår unødvendige reparationer:

  • Rengør maskinen omhyggeligt efter hver klipning. Fjern de græsrester eller det mudder, der eventuelt har ophobet sig inde i skjoldet.
  • Tjek kniv og kabler for skader (husk arbejdshandskerne!)
  • Tjek olien før opstart af maskinen (hver gang!)
  • Maskinen må ikke vippes til siderne, for så kan olien løbe ud og gøre skade på motoren. Maskinen må kun vippes, så tændrøret peger opad.
  • Start aldrig en maskine med gammelt benzin. Fyld altid frisk blyfri benzin på, og opbevar benzinen i en godkendt dunk, dog højest 3 måneder. Er der længere perioder, hvor du ikke bruger maskinen fx om vinteren, så sørg for at tanken er tom.


Vil man gerne slippe for meget vedligeholdelse, kan man vælge at få sin plæneklipper regelmæssigt efterset og serviceret hos et serviceværksted

Hos STIGA arbejder vores team passioneret med alt, der vedrører din have.

keyboard_arrow_right Se fane

Produkter i denne artikel

Tilbehør

Relaterede artikler