Magazine

Gødning - Giv græsset noget at leve af

Selvom græs kan forekomme særdeles hårdført, så vil en græsplæne, der klippes jævnligt, udsultes langsomt, hvis man konsekvent fjerner det afklippede græs. Det er derfor nødvendigt at gøde plænen, så den har noget at leve af.

Hver gang du opsamler/fjerner græsafklippet fra plænen, fjernes en vis mængde næringsstoffer, og græssets livsbetingelser nedskrives. Derfor bør afklippet helst blive liggende på plænen eller endnu bedre – fjernes, komposteres og så føres tilbage til plænen som topdressing. Denne cyklus er den mest enkle og nemmeste måde at gøde sin græsplæne på.

 

To slags gødning

Man skelner mellem to former for gødning til græsplænen – den organiske og den uorganiske, som også kaldes for kunstgødning: 

• Den organiske gødning stammer fra planter og dyr. Den uorganiske kommer fra undergrunden og er forarbejdede produkter.

• Den organiske gødning virker på lang sigt, hvor den uorganiske, kunstgødningen, viser hurtige men kortvarige resultater.

• Den organiske gødning skal først mineraliseres af bakterier, inden den optages af planterne. Den uorganiske opløses let i fx regnvand og fugt, så den kan optages. 

• De organiske midler kan fx være staldgødning, afklippet græs, benmel, hornpulver m.v. De uorganiske er typisk kvælstof, fosfor og kalium og en lang række mineraler, som under ét kaldes kunstgødning.

 

Blandt de uorganiske gødningstyper findes også et produkt, kalksalpeter, som ikke må forveksles med kalk. Kalksalpeter er handelsnavn for ren kvælstofgødning.

Der findes flere forskellige typer gødning

 

Den mest basale gødning

Græs kræver, som de fleste planter, en mængde næringsstoffer for at gro og yde sit bedste. De vigtigste er kvælstof (N), fosfor (P), og kalium (K), men de udelukker ikke rækken af andre mineraler som magnesium, kalcium, jern, kobber, mangan og bor.

Hvis græsplænen mangler disse stoffer, skal den gødes enten med organisk gødning eller kunstgødning. 

En træt og lidt hensygnende plæne vil som regel live op, hvis den får et tilskud af en såkaldt NPK-gødning, som indeholder de tre vigtigste »foderstoffer«:

• Kvælstof (N) gør græsset mere grønt og får planterne til at sætte flere skud. Græsset gror hurtigere og mere. Tilføres kvælstof, må man også regne med mere jævnlig klipning.

• Fosfor (P) er vigtigt for græssets fotosyntese, og det påvirker ikke mindst rodudviklingen og dannelsen af frugter og blomster. Fosfor er naturligt til stede i jorden og tilføres som regel kun i mindre mængder.

• Kalium (K) har stor betydning for græsplantens vækst og udvikling. Det er blandt andet med til opbygge sukkerstoffer i græsset, og det forbedrer planternes modstandskraft over for tørke og kulde og gør plænen mere slidstærk. Behovet for kalium, som kaldes græssets byggesten, er stort og overgås kun af behovet for kvælstof.

 

Tre oplysende tal

Under normale omstændigheder vil spredning af NPK-gødning være tilstrækkelig. På gødningsemballagen findes tre tal, som står for det procentvise indhold af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Tallene kan fx være 14-3-18, som fortæller, at indholdet består af 35 % procent næringsstoffer (14+3+18=35) fordelt i det nævnte forhold. Resten af gødningen består af bærestoffer, så den er nem at sprede. 

Der findes andre NPK-gødnings-blandinger, som eksempelvis 18-4-10, og en med højt kvælstofindhold, 23-3-7. Som regel vil en gødningsplan for græsplænen omfatte tre gange spredning af NPK om året, og hver gang fordeles 3 kg 14-3-18 NPK pr. 100 kvadratmeter midt i april, juni og september. 

 

Få mere at vide om jorden

Skal man anlægge en ny græsplæne og er i tvivl om jordens kvalitet, kan man få foretaget en jordbundsanalyse, som fortæller mere præcist om jordens kvalitet, hvad den indeholder, og hvad den i givet fald har brug for at få tilført af næringsstoffer. En jordbundsanalyse kan bestå af dels en fysisk, som fortæller om jordens sammensætning af faste bestanddele og dels en kemisk analyse, hvor man får oplyst en række værdier om fx surhedsgraden, pH-værdien, fosforsyretallet, Ft-tallet, kaliumtallet, Kt-tallet og magnesiumtallet Mgt-tallet. 

En jordbundsanalyse foretages som regel af et laboratorium, og hjælp til det kan man få gennem have- og plantecentre. Det foregår som regel ved, at man selv indsamler ca. 10 jordprøver, som blandes, inden man udtager en mindre del og sender til laboratorieanalyse. Sammen med resultatet af jordbundsanalysen vil et laboratorium normalt også fremkomme med en plan for, hvordan man gøder og forbedrer jorden, hvis den mangler eller har for meget af næringsstoffer eller kalk. De prøver, der udtages skal naturligvis samles ind fra et område med ens forhold. 

Bliv klogere på din plæne med jordprøver

 

For lidt eller for meget

Man kan ikke få en facitliste med hensyn til, hvordan en græsplænejord præcis skal være. Men der findes værdier, som generelt fortæller, om en jordbund er velegnet som havejord og til dyrkning. 

pH-værdien er en af de vigtigste i en jordbundsanalyse. Den angiver, om jorden er sur eller basisk på en skala, hvor 4 er meget sur og 8,5 er meget basisk. Skalaen går fra 1 til 14. Ligger værdien mellem 6,7 og 7,4, betegnes jordens surhedsgrad som neutral. Tallet kaldes også for reaktionstallet eller udtryk for jordens kalktilstand. Skal jorden gøres mere sur, tilfører man tørvestrøelse og svovlsur ammoniak, og den bliver mindre sur ved at sprede jordbrugskalk.

Fosforsyretallet bør ligge omkring 10-20, og er det over 30, bør man ikke gøde med fosforsyregødning i et par år. Er værdien for lav, kan man hæve den med en enkelt enhed ved at tilføre jorden ca. 10 kg 7,8 % fosfat pr. 100 kvadratmeter.

Kaliumtallet skal også ligge inden for et bestemt interval – mellem 12 og 25. Skal værdien hæves, tilfører man kaligødning, fx 0,7 kg 41 % svovlsur kali pr. 100 kvadratmeter. Så stiger værdien med en enhed.

Magnesiumtallet skal ligge mellem 10 og 15 og hæves ved at tilføre 3 kg magnesiumsulfat pr. 100 kvadratmeter.

Disse tal og værdier skal tages med forbehold, fordi der kan være store individuelle forskelle på behovene. Derfor tilrådes det altid at forelægge et jordbundsanalyseresultat for fagfolk for at få besked om, hvordan man bedst kan justere jorden, hvis det er påkrævet.

Den fysiske eller mekaniske jord-bundsanalyse har til formål at afsløre jordens struktur og dermed dens porøsitet og evne til at være vandledende. Også her bør et analyseresultat overlades til fagfolk, som er i stand til at råde om, hvordan jorden i givet fald kan forbedres, så den giver græsplænen de bedste livsbetingelser.

 

Spredning

De fleste vælger at sprede gødning ud over græsplænen med hånden og store armsving. Det kan være en udmærket metode, men den kræver, at man mestrer den. For spredes gødningen, så der ligger for store koncentrationer visse steder, kan det være direkte skadeligt. Derfor kan en egentlig gødningsspreder være et godt alternativ, fordi den fordeler gødningen helt præcist ud over jorden. Til gengæld skal man undgå overlapning, når man trækker gødningssprederen hen over plænen.

En almindelig NPK-gødning vil ikke svide græsplanterne, hvis den kommer til at ligge på bladene. Alligevel anbefales det altid at gøde i regnvejr eller vande efter man har spredt gødning. På den måde undgår man, at gødningen ligger på græsset i stedet for på jorden, hvorfra det skal opløses og trænge ned til rodnettet.

Sådan spredes gødning på plænen

Hos STIGA arbejder vores team passioneret med alt, der vedrører din have.

keyboard_arrow_right Se fane

Produkter i denne artikel

Tilbehør

Relaterede artikler