Havekalenderen - Januar

Januar er det ideelle tidspunkt at begynde at gøre din have klar til det nye år. Her er nogle af vores bedste havetips for januar måned.

Det nye år er netop blevet skudt i gang, men som følge af vinterens kulde og hårde vejrforhold ser din have sandsynligvis ret dyster ud på nuværende tidspunkt, og de lave temperaturer indbyder ikke ligefrem til lange havedage, hvor du kan få rettet op på dens tilstand. Men selvom jorden måske er frossen og de lyse timer er begrænsede, er der stadig en række vigtige haveopgaver, som du bør klare i januar, hvis du ønsker at forberede din have til endnu et år med masser af smukke blomster og planter.

 

Giv din have noget kærlighed

Vinteren er naturens hårdeste årstid, så din have og dens beboere har brug for en ekstra hjælpende hånd i januar. Du bør derfor bruge din begrænsede tid i haven i denne måned på at reparere de opbindingspæle og lignende, som måtte være blevet beskadiget i løbet af efterårets og vinterens dårlige vejr, samt sørge for, at der er rigeligt med mad til rådighed for havens fugle i form af fedt- eller foderkugler.

Et af de vigtigste havetips for januar er at undgå at betræde græsset, hvis det er dækket af sne. Sliddet kan nemlig både sætte græsset tilbage og medføre varige skader på plænen. Dog bør du vove dig ud i haven for at børste tung sne af hække og buske, så de ikke bukker sammen under vægten.

 

Julen varer lige til påske

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at det lige har været jul. Så hvis du stadig har et juletræ, der venter på at blive bortskaffet, kan du overveje at omdanne det til flis, som du kan bruge i haven, ved hjælp af en kompostkværn. Granflis har mange forskellige anvendelsesmuligheder; den kan blandt andet benyttes som en topdressing, beskyttelse ved kuldefølsomme planter, eller den kan vendes i tung jord for at give den en lettere jordstruktur. Du kan desuden benytte grangrene fra træet til at beskytte sarte planter mod frosten eller den skarpe vintersol.

Hvis du har planer om at give huset en grundig rengøring, efter du har taget jule- eller nytårspynten ned, så bør du overveje at udvide projektet til også at omfatte haven! Du kan blandt andet vælge at rengøre dine haveredskaber, krukker, regnvandstønde og drivhuset, så de er klar til brug i foråret. Du kan endda vælge at tage forskud på forårsrengøringen og rengøre din terrasse ved brug af en højtryksrenser.

 

Bliv klar til en ny start

Januar er en køling måned, så de fleste af dine planter vil ikke være klar til at blomstre endnu. Det er derfor tid til at gøre din have klar til foråret, så dine planter har de bedste vækstbetingelser, når vejret bliver en smule mildere, og de er klar til at blomstre. Det kan du blandt andet gøre ved at forberede eventuelle tomme områder i haven, så de er klar til at blive fyldt ud i løbet af de kommende måneder.

Trim også gerne blåregn tilbage til et par knopper, beskær rosenbuske, mens de stadig er i dvale, og skær prydgræs ned til et par centimeter, før det begynder at vokse igen. Du bør desuden fjerne gamle blade fra dine juleroser, så du kan se så snart, at de begynder at blomstre.

Hvis du har æble- og pæretræer i din have, kan du også give dem en god vinterbeskæring i januar måned. Sørg for at skaffe dig af med døde og syge grene samt grene, som er blevet beskadiget i det hårde vintervejr.

 

Planlæg næste års vækst

Selvom det er for tidligt for de fleste nye planter og spirer at flytte ud i haven, så kan du godt så småt begynde at arbejde med visse planter og grøntsager. For eksempel kan rabarber plantes allerede i januar, hvis planten placeres under en spand. På denne måde bliver den klar til høst allerede i marts. Også hindbær- og blåbærbuske kan plantes i januar, så længe jorden ikke er frossen eller for våd.

Hvis du overvejer at begynde at plante de første grøntsager i januar, så kan du sagtens begynde at dyrke blandt andet forårsløg, spinat og blomkål i vindueskarmen eller i et opvarmet drivhus, og du kan også begynde at forspire tidlige kartofler i æggebakker.

Men det vigtigste at gøre i januar er at planlægge! Sørg for at bestille de frø, du skal bruge til at plante i løbet af foråret, så du er klar til at begynde, så snart vejret bliver mildere.

 

Næste måned tager vi dig gennem februars vigtigste haveopgaver – husk at holde dig opdateret!

Share on Facebook Share on Linkedin
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Search engine powered by ElasticSuite
Mål havens størrelse
Tegn området i din have på kortet og find de mest passende produkter.
Zoom ind på din ejendom. Klik eller tryk for at tegne en sti rundt om din have for at måle området.