.jpg)

Men sand og grus gør det ikke alene. Græsset skal også have noget at leve af, og her har muldindholdet stor betydning. Mulden, som er den organiske del af jorden, må godt være mindre end den uorganiske, selv om dens evne til at stabilisere næringsindholdet og dens evne til at nedbryde planterester er afgørende.
I mulden omdannes både afklippet græs og græssets rødder til ny muld. En græsplante, der er i god trivsel, vil forny sit rodnet i løbet af et år, og jo bedre trivsel, jo mere muld bygges der op.
Ved etablering af en ny græsplæne kan man skabe de perfekte vilkår for græsset ved at blande et ca. 10 cm tykt lag grus og sand med et 3-5 cm tykt lag muldjord. I et så let og porøst vokselag vil græsrødderne hurtigt få fat og brede sig.
Under dette lag bør man sikre sig, at jorden er veldrænet, så regnvand ikke ophobes, men ledes væk. På den anden side bør jorden heller ikke være så let – fx sandjord – at fugten forsvinder fra græs-jordlaget.
Ofte vil man efter fx nybyggeri have et hårdt sammenpresset jordlag rundt om huset, hvor plænen skal anlægges. Spredes et lag muldjord direkte ud på denne hårde jordskorpe og græsset sås, vil det opvoksende græs efter kort tid komme til at lide af iltmangel, lugte råddent og dø. Situationen kan nemt opdages, fordi der som regel vil stå småsøer og vandpytter på grunden. Jorden bør derfor »grubes«, det vil sige løsnes i dybden, så den bliver porøs. Jordens kvalitet her er af mindre betydning. Den må godt bestå af både sten og i øvrigt være mager. Det trives græsrødderne fortrinligt i, når blot det øverste vækstlag tilrettelægges som beskrevet herover.

Sammensætningen af græssets vækstlag bør bestå af ca. 25 % vand, 25 % luft og resten fordelt mellem grus/sand og muldjord. Se tegningen nedenfor.
Græssets trivsel opnås gennem en række næringsstoffer, som fortrinsvis tilføres gennem mulden og det afklippede græs, som får lov at ligge og forrådne og dermed blive genbrugt. Men plænen kan naturligvis også tilsættes gødning og på den måde få et »vitamintilskud« af påkrævede næringsstoffer. Endelig kan en græsplæne imidlertid fint klare sig selv, hvis den er anlagt korrekt og har almindelige gode livsbetingelser.