

Hvordan Multiclip fungerer
Findelingen af græsafklippet er mulig takket være den specielle udformning af klippeskjoldet. I klippeskjoldet hvirvles græsafklippet rundt, hvor det bliver ved med at komme i kontakt med kniven, som klipper det til mindre stykker ved hver kontakt, indtil det falder ned i plænen som små partikler.

Få succes med Multiclip
Det er vigtigt, at plæneklipningen udføres, når plænen er tør, ellers har græsafklippet det med at sætte sig fast inde i klippeskjoldet i stedet for at hvirvle rundt. For at få det bedst mulige resultat med Multiclip, er det også nødvendigt at klippe plænen ofte – nogle gange hver uge, afhængig af, hvor hurtigt græsset gror.
For at sikre en optimal Multiclip-funktion er det desuden en god idé at fjerne græsafklip, som har sat sig fast i klippeskjoldet samt at slibe knivene, når de er ved at blive sløve. Endelig er det vigtigt ikke at klippe for meget af græsset ad gangen med denne klippemetode. Hvis græsafklippet er for langt, vil det ikke kunne slynges rundt i klippeskjoldet, og det vil derfor ikke blive klippet til småstykker.
Fordele ved Multiclip
Der er så mange! Den mest åbenlyse er dog, at du ikke længere skal bruge tid og kræfter på at fjerne græsafklippet. Derudover er denne klippemetode med til at give naturlig gødning til din plæne, da det afklippede græs falder ned i plænen, hvor det hurtigt formulder og bliver til den mest naturlige gødning. Med Multiclip sparer du altså penge og tid til at købe og sprede kunstige næringsstoffer.
Når det afklippede græs er fint fordelt i Multiclip-processen, ligger det i et tyndt og væskeholdigt lag på græsplænen, som absorberer fugten fra afklippet. Dermed tilføres græsplænen helt naturligt fugt, og du slipper for at vande så ofte.
Så der er vel ikke meget andet at sige end; 1, 2, 3 … Multiclip!