Sådan opnår du den optimale jordsammensætning

Selv om græs kan vokse stort set alle steder, så trives det bedst i en veltilrettelagt jord, hvor der er taget højde for vækstbetingelserne. I denne artikel forklarer vi, hvordan du opnår den optimale jordsammensætning.

Græssets livsgrundlag

Græsplanten er ikke kræsen. Den vokser endda gerne i jord, hvor andre planter ville bukke under. Men vil man have en smuk og livskraftig græsplæne, skal jorden opfylde en række krav for at give græsset de nødvendige vækstbetingelser.

Jorden skal være rigtigt sammensat, den skal have en bestemt konsistens, og den skal indeholde de rigtige næringsstoffer.

En god græsjord består af en blanding af sand og muld. Sandet, eller den uorganiske del af jorden, skal sikre, at græssets vækstlag, hvor rødderne skal arbejde, er tilstrækkelig porøs, så rødderne ikke kvæles, men tværtimod kan få let adgang til de livsvigtige næringsstoffer, som findes i vand og luft. Græsrødderne er plantens »lunger«, som skal kunne ånde og optage næring. I en tung og tæt jord vil rødderne vokse så dårligt, at græsset ikke kan konkurrere med ukrudtet, som langsomt vil overtage plænen. Mellem 30 og 70 % af jorden bør derfor bestå af uorganisk materiale i form af sand eller fint grus, så jorden bliver let og porøs.

Jorden bør indeholde sand, så den bliver mere porøs

 

Men sand og grus gør det ikke alene. Græsset skal også have noget at leve af, og her har muldindholdet stor betydning. Mulden, som er den organiske del af jorden, må godt være mindre end den uorganiske, selv om dens evne til at stabilisere næringsindholdet og dens evne til at nedbryde planterester er afgørende.

I mulden omdannes både afklippet græs og græssets rødder til ny muld. En græsplante, der er i god trivsel, vil forny sit rodnet i løbet af et år, og jo bedre trivsel, jo mere muld bygges der op. 

Ved etablering af en ny græsplæne kan man skabe de perfekte vilkår for græsset ved at blande et ca. 10 cm tykt lag grus og sand med et 3-5 cm tykt lag muldjord. I et så let og porøst vokselag vil græsrødderne hurtigt få fat og brede sig. 

Under dette lag bør man sikre sig, at jorden er veldrænet, så regnvand ikke ophobes, men ledes væk. På den anden side bør jorden heller ikke være så let – fx sandjord – at fugten forsvinder fra græs-jordlaget. 

Ofte vil man efter fx nybyggeri have et hårdt sammenpresset jordlag rundt om huset, hvor plænen skal anlægges. Spredes et lag muldjord direkte ud på denne hårde jordskorpe og græsset sås, vil det opvoksende græs efter kort tid komme til at lide af iltmangel, lugte råddent og dø. Situationen kan nemt opdages, fordi der som regel vil stå småsøer og vandpytter på grunden. Jorden bør derfor »grubes«, det vil sige løsnes i dybden, så den bliver porøs. Jordens kvalitet her er af mindre betydning. Den må godt bestå af både sten og i øvrigt være mager. Det trives græsrødderne fortrinligt i, når blot det øverste vækstlag tilrettelægges som beskrevet herover.

 

Sammensætningen af græssets vækstlag bør bestå af ca. 25 % vand, 25 % luft og resten fordelt mellem grus/sand og muldjord. Se tegningen nedenfor.

Græssets trivsel opnås gennem en række næringsstoffer, som fortrinsvis tilføres gennem mulden og det afklippede græs, som får lov at ligge og forrådne og dermed blive genbrugt. Men plænen kan naturligvis også tilsættes gødning og på den måde få et »vitamintilskud« af påkrævede næringsstoffer. Endelig kan en græsplæne imidlertid fint klare sig selv, hvis den er anlagt korrekt og har almindelige gode livsbetingelser.

Den optimale jordsammensætning

Græssets vækstlag skal have en bestemt sammensætning, som fremgår af »lagkagen« øverst på tegningen.

I den gode græsplænejord er der 50 % vand og luft, mens resten udgøres af uorganisk materiale som sand og grus og organisk materiale i form af muld og kompost i et forhold, hvor der gerne må være mindre muldjord end grus og sand. 

Muld blandes med grus og sand og lægges ud som et 15-20 cm lag øverst. Gamle plæner kan forbedres med en såkaldt topdressing – en blanding af kompost eller spagnum, skarpt grus og evt. benmel.

Blandingen af sand og grus skal sikre, at jorden bliver luftig og tilpas porøs. Grusstørrelsen kan være fra 0,2 til 4 mm. Jo finere gruset og sandet er, jo større risiko er der for, at det pakker sammen og bliver hårdt. 

Under mulden skal jorden løsnes og pløjes igennem, hvis den er hård og uigennemtrængelig – den skal »grubes«. Græsrødderne skal kunne gå i dybden, ellers går det ud over væksten og røddernes mulighed for at optage vand m.v.

Relaterede artikler i kategorien Tips og tricks
Havekalenderen - Juli

Bedene skal vandes, træer og buske skal beskæres, der skal sås blomsterfrø, og plænen skal klippes. Læs alle vores gode råd til, hvad du skal lave i haven i juli.

LÆS NU
Gode råd til klipning af hækken

Et gammelt mundheld lyder, at hækken skal klippes inden Sankt Hans, så det er nu, du skal finde hækkeklipperen frem. Vi fortæller her, hvordan du bedst får hækken Sankt Hans-klar.

LÆS NU
Havekalenderen - Juni

Juni byder normalt på sol og varme, og det har stor indflydelse på de opgaver, du bør foretage i haven i denne måned. Varmen giver mulighed for at plante de sidste blomster og planter, og de fleste planter vil i denne måned stå i fuld flor, hvilket stiller krav til din indsats i haven.

LÆS NU
Havekalenderen - Maj

I maj er lufttemperaturen stigende, og det samme gør sig gældende for jordtemperaturen. Det betyder, at græsset for alvor gror, samt at det er muligt at plante både blomster, grøntsager og frugter i haven og i drivhuset.

LÆS NU
Havekalenderen - Marts

I marts måned begynder det så småt at blive lunere i vejret, hvilket betyder, at du kan tage hul på de første projekter i haven. Som temperaturen stiger, vil græsset også begynde at gro, og det er derfor ved at være tid til at finde plæneklipperen frem fra skuret eller garagen.

LÆS NU
Havekalenderen - Februar

I februar måned er vejret stadig meget omskifteligt, og der er derfor begrænsninger for, hvilke haveprojekter du kan gå i gang med. Dog er der visse opgaver, som bør udføres i denne måned, og dem har vi opridset her.

LÆS NU
Havekalenderen - Januar

Januar er det ideelle tidspunkt at begynde at gøre din have klar til det nye år. Her er nogle af vores bedste havetips for januar måned.

LÆS NU
Klar til vinter? Sådan forbereder og opbevarer du dine haveredskaber

I takt med, at haven køler ned for vinteren, er det nu, du skal begyndte at overveje, hvordan og hvor du vil opbevare dine haveredskaber. Høj luftfugtighed, regn, sne og frost kan nemlig være en meget hårdt omgang for dine haveredskaber og -maskiner.

LÆS NU
Share on Facebook Share on Linkedin
Mål havens størrelse
Tegn området i din have på kortet og find de mest passende produkter.
Zoom ind på din ejendom. Klik eller tryk for at tegne en sti rundt om din have for at måle området.