Sådan opnår du den optimale jordsammensætning

Selv om græs kan vokse stort set alle steder, så trives det bedst i en veltilrettelagt jord, hvor der er taget højde for vækstbetingelserne. I denne artikel forklarer vi, hvordan du opnår den optimale jordsammensætning.

Græssets livsgrundlag

Græsplanten er ikke kræsen. Den vokser endda gerne i jord, hvor andre planter ville bukke under. Men vil man have en smuk og livskraftig græsplæne, skal jorden opfylde en række krav for at give græsset de nødvendige vækstbetingelser.

Jorden skal være rigtigt sammensat, den skal have en bestemt konsistens, og den skal indeholde de rigtige næringsstoffer.

En god græsjord består af en blanding af sand og muld. Sandet, eller den uorganiske del af jorden, skal sikre, at græssets vækstlag, hvor rødderne skal arbejde, er tilstrækkelig porøs, så rødderne ikke kvæles, men tværtimod kan få let adgang til de livsvigtige næringsstoffer, som findes i vand og luft. Græsrødderne er plantens »lunger«, som skal kunne ånde og optage næring. I en tung og tæt jord vil rødderne vokse så dårligt, at græsset ikke kan konkurrere med ukrudtet, som langsomt vil overtage plænen. Mellem 30 og 70 % af jorden bør derfor bestå af uorganisk materiale i form af sand eller fint grus, så jorden bliver let og porøs.

Jorden bør indeholde sand, så den bliver mere porøs

 

Men sand og grus gør det ikke alene. Græsset skal også have noget at leve af, og her har muldindholdet stor betydning. Mulden, som er den organiske del af jorden, må godt være mindre end den uorganiske, selv om dens evne til at stabilisere næringsindholdet og dens evne til at nedbryde planterester er afgørende.

I mulden omdannes både afklippet græs og græssets rødder til ny muld. En græsplante, der er i god trivsel, vil forny sit rodnet i løbet af et år, og jo bedre trivsel, jo mere muld bygges der op. 

Ved etablering af en ny græsplæne kan man skabe de perfekte vilkår for græsset ved at blande et ca. 10 cm tykt lag grus og sand med et 3-5 cm tykt lag muldjord. I et så let og porøst vokselag vil græsrødderne hurtigt få fat og brede sig. 

Under dette lag bør man sikre sig, at jorden er veldrænet, så regnvand ikke ophobes, men ledes væk. På den anden side bør jorden heller ikke være så let – fx sandjord – at fugten forsvinder fra græs-jordlaget. 

Ofte vil man efter fx nybyggeri have et hårdt sammenpresset jordlag rundt om huset, hvor plænen skal anlægges. Spredes et lag muldjord direkte ud på denne hårde jordskorpe og græsset sås, vil det opvoksende græs efter kort tid komme til at lide af iltmangel, lugte råddent og dø. Situationen kan nemt opdages, fordi der som regel vil stå småsøer og vandpytter på grunden. Jorden bør derfor »grubes«, det vil sige løsnes i dybden, så den bliver porøs. Jordens kvalitet her er af mindre betydning. Den må godt bestå af både sten og i øvrigt være mager. Det trives græsrødderne fortrinligt i, når blot det øverste vækstlag tilrettelægges som beskrevet herover.

 

Sammensætningen af græssets vækstlag bør bestå af ca. 25 % vand, 25 % luft og resten fordelt mellem grus/sand og muldjord. Se tegningen nedenfor.

Græssets trivsel opnås gennem en række næringsstoffer, som fortrinsvis tilføres gennem mulden og det afklippede græs, som får lov at ligge og forrådne og dermed blive genbrugt. Men plænen kan naturligvis også tilsættes gødning og på den måde få et »vitamintilskud« af påkrævede næringsstoffer. Endelig kan en græsplæne imidlertid fint klare sig selv, hvis den er anlagt korrekt og har almindelige gode livsbetingelser.

Den optimale jordsammensætning

Græssets vækstlag skal have en bestemt sammensætning, som fremgår af »lagkagen« øverst på tegningen.

I den gode græsplænejord er der 50 % vand og luft, mens resten udgøres af uorganisk materiale som sand og grus og organisk materiale i form af muld og kompost i et forhold, hvor der gerne må være mindre muldjord end grus og sand. 

Muld blandes med grus og sand og lægges ud som et 15-20 cm lag øverst. Gamle plæner kan forbedres med en såkaldt topdressing – en blanding af kompost eller spagnum, skarpt grus og evt. benmel.

Blandingen af sand og grus skal sikre, at jorden bliver luftig og tilpas porøs. Grusstørrelsen kan være fra 0,2 til 4 mm. Jo finere gruset og sandet er, jo større risiko er der for, at det pakker sammen og bliver hårdt. 

Under mulden skal jorden løsnes og pløjes igennem, hvis den er hård og uigennemtrængelig – den skal »grubes«. Græsrødderne skal kunne gå i dybden, ellers går det ud over væksten og røddernes mulighed for at optage vand m.v.

Relaterede artikler i kategorien Tips og tricks
Havekalenderen - December

Vi er nu trådt ind i den første vintermåned, og den vigtigste opgave i haven i denne måned er at sikre dig, at dine planter kommer sikkert igennem vinteren. Nogle planter er simpelthen ikke lavet til at kunne modstå det danske vintervejr. For ud over kulden kan også fugtigheden og vinden være dødelig for dem. Der er ingen universelle regler, der gælder for alle blomster, planter og buske, men vi har her opridset en række tips til, hvordan du bedst muligt får dine planter sikkert igennem vinteren.

LÆS NU
Havekalenderen - November

Vi bevæger os nu ind i den sidste efterårsmåned, og temperaturen kryber fortsat nedad. Det betyder, at det snart er ved at være tid til at gøre haven klar til vinter. Men samtidig er det også tid til at skabe nyt liv i haven, så den ikke skal fremstå tom og død helt frem til foråret.

LÆS NU
Havekalenderen - Oktober

Det er for alvor blevet efterår, og det betyder, at risikoen for nattefrost stiger betydeligt. Mange af opgaverne i haven handler i denne måned derfor om at sørge for at få planterne sikkert gennem efteråret og vinteren.

LÆS NU
Havekalenderen - September

Det er blevet efterår, og det betyder, at mange af opgaverne i haven nu handler om at få denne klar til perioder med nattefrost samt til vinteren. Derudover er det nu, at du skal begynde at se frem mod foråret og gøre dig tanker om hvilke ønsker, du har for din have til den kommende sæson.

LÆS NU
Havekalenderen - August

Vi er nået til den sidste sommermåned, og inden vi ved af det, bevæger vi os ind i efteråret. Det er derfor nu, at du skal have det sidste ud af køkkenhaven og blomsterbedene samt begynde at planlægge, hvordan du ønsker, at din have skal se ud til næste år. Læs alle vores gode råd til, hvad du skal lave i haven i august.

LÆS NU
Havekalenderen - Juli

Bedene skal vandes, træer og buske skal beskæres, der skal sås blomsterfrø, og plænen skal klippes. Læs alle vores gode råd til, hvad du skal lave i haven i juli.

LÆS NU
Gode råd til klipning af hækken

Et gammelt mundheld lyder, at hækken skal klippes inden Sankt Hans, så det er nu, du skal finde hækkeklipperen frem. Vi fortæller her, hvordan du bedst får hækken Sankt Hans-klar.

LÆS NU
Havekalenderen - Juni

Juni byder normalt på sol og varme, og det har stor indflydelse på de opgaver, du bør foretage i haven i denne måned. Varmen giver mulighed for at plante de sidste blomster og planter, og de fleste planter vil i denne måned stå i fuld flor, hvilket stiller krav til din indsats i haven.

LÆS NU
Share on Facebook Share on Linkedin
Search engine powered by ElasticSuite
Mål havens størrelse
Tegn området i din have på kortet og find de mest passende produkter.
Zoom ind på din ejendom. Klik eller tryk for at tegne en sti rundt om din have for at måle området.