Gratis levering på ordre over 1000 kr

Gratis returnering

Sikre betalinger

Gør din altan til en grøn oase

Får du som byboer en kriblende fornemmelse i de grønne fingre, hver gang du ser en flot indrettet have? Og er du samtidig så heldig at have en altan? Så er en altanhave måske noget for dig!
For med få skridt er det nemt at omdanne en måske kedelig og utiltalende altan til en skøn, grøn oase, hvor du har mulighed for at slappe af og udleve nogle af dine havedrømme.

I takt med at et liv i en lille lejlighed i høj grad er blevet normen i de fleste større byer i Danmark, er der også flere byboere, der savner en form for kontakt med naturen. En simpel men effektiv løsning på problemet er at skabe en mini-have på altanen – det vil hurtigt vise sig at være en nem og overkommelig måde at sikre, at du får en del af dit havebehov dækket!
Når det kommer til indretningen af den grønne oase på altanen, findes der en løsning for enhver smag – du kan vælge at plante alt fra blomster til krydderurter, grøntsager eller frugter. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser!

Sådan kommer du i gang

1) Inden du går i gang

Inden du anlægger en altanhave er det vigtigt at undersøge, om din altans konstruktion kan bære dit projekt, man skal nemlig ikke undervurdere vægten af jordfyldte krukker og altankasser. De fleste nyere altaner vil dog sagtens kunne håndtere selv de helt ambitiøse haveprojekter.

Derudover kan forskellige ejer- og andelsforeninger have regler for, hvordan altanerne i foreningen må benyttes. Du bør derfor sikre dig, at den planlagte altanhave ikke er i strid med foreningens retningslinjer.

 

Det næste du skal undersøge er vejr- og vindforholdene på din altan. Hvis din altan er højt placeret og udsat, kan det være en god idé at skabe noget læ. Dette vil være med til at beskytte mere sarte planter samt gøre området mere komfortabelt at benytte for dig og din familie. Til dette formål kan du for eksempel benytte et espalier, som klatreplanter som for eksempel roser, klematis og efeu vil elske at vokse op ad.

Derudover bør du forholde dig til, hvilke områder der er solrige, og hvilke der primært ligger i skygge i løbet af dagen, så det er muligt at placere og vælge planter i forhold til deres lysbehov.

Da altaner stiller en begrænset mængde plads til rådighed, bør du også nøje planlægge, hvordan din altan skal indrettes, inden du går i gang. Du bør sørge for, at krukker og kasser placeres således, at du stadig kan få fuld glæde af altanen efter, at den er indrettet. Fyld derfor ikke mere på din altan end dit behov tillader. Hvis du for eksempel elsker at have gæster på din altan, er det vigtigt, at der stadig er plads til dette.

Gør din altan hyggelig med planter

2) Vælg dine planter

Når du skal vælge planter til din altanhave, bør du gå udenom planter med dybe rødder, som kræver en signifikant jorddybde. Du bør i stedet vælge planter med fibrøse rodsystemer. Når det er sagt, er der dog mange forskellige planter, som egner sig rigtig fint til et liv på altanen. Alt efter hvad du er til, kan du vælge mellem en lang række blomster, krydderurter, frugter og grøntsager til din altan. Nedenfor har vi samlet lidt inspiration til forskellige altanvenlige planter.

Altanvenlige blomster:

  • Potterose
  • Kalanchoe
  • Campanula
  • Hortensia
  • Lavendel
  • Marguerit

Altanvenlige krydderurter:

  • Basilikum
  • Mynte
  • Citronmelisse
  • Estragon
  • Oregano
  • Rosmarin
  • Salvie
  • Timian

Altanvenlige frugter og grøntsager:

  • Citrustræ
  • Jordbær
  • Agurk
  • Salat
  • Tomat
  • Oliven
Vælg de rigtige planter til din altan

3) Indretning af altanhaven

Når du har identificeret, hvilke planter du kan lide, er det tid til at finde frem til, hvilke potter og kasser du foretrækker. Plantekasser og -potter fås i et væld af forskellige størrelser og materialer heriblandt ler, træ, metal, plastik og sten. Dit valg bør være baseret på en kombination af den ønskede stil på altanen samt praktik. Hvis du for eksempel ønsker at dyrke grøntsager, vil en hævet plantekasse være værd at overveje, da det vil være med til at gøre projektet lettere, mens et espalier er en god løsning, hvis du er mere til klatreplanter. Derudover er større kasser og krukker ofte en god løsning, da disse ikke tørrer så hurtigt ud, samt at du er sikker på, at der er plads til planternes rødder. Dog vil de også optage mere plads på din altan.

 

Til at fuldende din altanhave kan du vælge at investere i nogle lette havemøbler som for eksempel et bord og nogle stole, eller måske en hyggelig lille bænk. Indretningsmulighederne vil i høj grad afhænge af din altans udformning!

En altanhave kan blive en skøn, grøn oase
Share on Facebook Share on Linkedin
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Search engine powered by ElasticSuite
Mål havens størrelse
Tegn området i din have på kortet og find de mest passende produkter.
Zoom ind på din ejendom. Klik eller tryk for at tegne en sti rundt om din have for at måle området.