- Tips og tricks til vedligeholdelse
- 4 årstiders råd om havepleje
- Nyheder fra haveverdenen
- STIGA innovationer og produktlanceringer
Robotplæneklipper – Dejlig for dig, fantastisk for din græsplæne
Slap af og lad en robotplæneklipper tage sig af din græsplæne. Den vil ikke alene gøre alt det hårde arbejde for dig, den vil også hjælpe dig med at få en sundere og flottere plæne. Læs videre for at finde ud af, hvorfor en robotplæneklipper er det rigtige valg, når det kommer til at vedligeholde din plæne.

Sund og grøn
Robotplæneklippere arbejder på en måde, der fremmer græssets sundhed for en tyk og lækker græsplæne. Hyppig klipning stimulerer nemlig væksten af flere græsskud, hvilket også gør det svært for ukrudtet at finde en plads i plænen. Derudover betyder de skarpe knive, at græsplanterne kommer sig hurtigere og opnår en mere kraftig vækst.
Robotplæneklippere benytter klippemetoden Multiclip, hvor græsafklippet spredes på plænen som naturlig gødning i takt med, at plænen klippes. Multiclip forsyner plænen med omkring 30 % af de næringsstoffer, dit græs har brug for for at trives – en omkostningseffektiv og nem metode til at berige din græsplæne.
Spar tid og energi
Når først din robotplæneklipper er installeret og programmeret, klipper den græsset for dig, så du kan læne dig tilbage og nyde synet. Robotplæneklipperne ved, hvor de skal klippe takket være afgrænsningskablet, som er lagt ned langs kanten af din græsplæne. De kan endda navigere rundt om forhindringer og nemt håndtere stejle skråninger i din have.
Nyd stilheden
Batteridrift betyder, at robotplæneklippere er meget støjsvage. Du skal ej heller bekymre dig om påfyldning af brændstof eller skadelige emissioner – læn dig i stedet tilbage og nyd duften af nyslået græs.