Blog

Ny, kraftfuld rider-serie fra STIGA

STIGA udvidede i starten af 2020 sortimentet af frontmonterede ridere med en ny 600-serie bestående af to ridere. De nye maskiner kombinerer optimal ydeevne med maksimal brugervenlighed og kørekomfort. Den nye serie af frontmonterede ridere er ideel til brugere med store plæner eller andre omfattende udendørsområder, som skal vedligeholdes.

STIGA Park frontmonterede ridere bygger på over 45 års succes. Det kommer derfor måske heller ikke som den store overraskelse, at der ikke er en finger at sætte på manøvreringen af de to ridere i den nye 600-serie, Park 620 PW og Park 640 PWX. Begge riderne er frontmonterede, hvilket betyder, at føreren af maskinen altid er sikret et godt udsyn ud over arbejdsområdet. Føreren skal heller ikke bekymre sig om, at maskinernes bagende støder mod noget utilsigtet, da de er udstyret med STIGAs unikke 50/50-knækstyring, som gør, at baghjulene altid følger i forhjulenes spor.

Den lette manøvrering er yderligere sikret gennem den hydrauliske servostyring, som både Park 620 PW og Park 640 PWX er udstyret med. Park 640 PWX adskiller sig fra Park 620 PW ved at have 4-hjulstræk, hvilket er med til at sikre et godt greb på både skråninger eller i krævende terræn, hvis brugeren har behov for at udføre arbejde sådanne steder.

Ny STIGA-motor

Nye 2-cylindrede motorer

På de to ridere i STIGAs 600-serie gemmer der sig en glædelig overraskelse under motorhjelmen – STIGAs egne splinternye, 2-cylindrede motorer. STIGA ST 600 Twin-motorerne er med en effekt på 586 cc med til at sikre brugeren den nødvendige kraft til at kunne udføre de fleste opgaver på maskinen.

Sortimentet af nye 2-cylindrede STIGA-motorer omfatter i alt tre motorer, som er designet specielt til STIGA-maskiner, hvilket betyder, at den enkelte motor passer perfekt til den enkelte maskine, den driver, når det kommer til dimensioner, effekt og udformning.

De nye STIGA-motorer kombinerer høj ydeevne og bedre luftcirkulation med en lang levetid. Design, materialevalg og udformning har derfor taget udgangspunkt i at sikre høj pålidelighed under alle arbejdsforhold.

 

I kraft af deres kraftfulde motorer er riderne i den nye 600-serie i stand til at drive det meste tilbehør, og til dette formål har STIGA et bredt tilbehørsprogram at vælge fra. Brugeren kan derfor kombinere riderne med alt fra koste og sneslynger til river og slagleklippere, hvilket er med til at gøre maskinerne anvendelige hele året rundt.

Derudover kan maskinerne kombineres med en række forskellige klippeaggregater med en klippebredde fra 95 cm op til 125 cm.

Hos STIGA arbejder vores team passioneret med alt, der vedrører din have.

keyboard_arrow_right Se fane

Produkter i denne artikel

PARK 620 PW (EKSKL. KLIPPEAGGREGAT)

Med Park 620 PW kommer du nemt rundt om træer, buske og havemøbler uden at skulle bekymre dig om, hvad der sker med bagenden af maskinen: Med STIGAs unikke knækstyring behøver du kun at fokusere på det område, der skal klippes! En elektrisk PTO-kobling gør det nemt at tilkoble kniven, og klippeaggregatet fås i flere forskellige bredder (95-125 cm), så du altid kan vælge den, der passer bedst til lige netop din græsplæne. Park 620 PW er udstyret med en 2-cylindret STIGA-motor på 586 cm³. Klippeaggregat sælges separat.

Gå til produkt

PARK 640 PWX (EKSKL. KLIPPEAGGREGAT)

Den frontmonterede STIGA Park 640 PWX med 4-hjulstræk sætter nye standarder for både ydeevne og manøvredygtighed! Kraften leveres af en ny 2-cylindret STIGA-motor på 586 cm³ med en uovertruffen ydeevne og stor driftssikkerhed, mens manøvredygtigheden sikres med STIGAs 50/50-knækstyring, hvor bagenden af maskinen følger forenden. Klippeaggregatet fås i flere forskellige bredder fra 95 cm og helt op til 125 cm. Klippeaggregat sælges separat.

Gå til produkt

Tilbehør

Relaterede artikler