
STIGA Park frontmonterede ridere bygger på over 45 års succes. Det kommer derfor måske heller ikke som den store overraskelse, at der ikke er en finger at sætte på manøvreringen af de nye ridere i STIGA Park 2021-serien. Riderne er frontmonterede, hvilket betyder, at føreren af maskinen altid er sikret et godt overblik over arbejdsområdet. Føreren skal heller ikke bekymre sig om, at maskinens bagende støder mod noget utilsigtet, da riderne er udstyret med STIGAs unikke 50/50-knækstyring, som gør, at baghjulene altid følger i forhjulenes spor.
Den lette manøvrering er yderligere sikret gennem den hydrauliske servostyring, som alle Park 2021-modellerne er udstyret med.
I forbindelse med udviklingen af den nye Park 2021-serie, har STIGAs ingeniører også lavet en række forbedringer på modellerne med 4-hjulstræk. Disse modeller er blevet udstyret med et nyt og forbedret transmissionssystem, som sikrer en bedre igangsætning, mere moment i kuperet terræn og lavere driftstemperaturer i systemet ved hjælp af et re-design af olieflowet i hele anlægget. Disse forbedringer er med til at give brugeren en bedre køreoplevelse på skråninger og i ujævnt terræn.

Kraften til at løse enhver opgave
STIGA introducerede i 2020 en række nye motorer, heriblandt vores egne 2-cylindrede motorer. De nye STIGA-motorer kombinerer høj ydeevne og bedre luftcirkulation med en lang levetid.
For at sikre det maksimale udbytte af de nye motorer, er designet af Park 2021-modellernes motorhjelm også blevet forbedret. De nye sideåbninger i motorhjelmen giver nu et øget luftindtag på omkring 120 %, mens olietemperaturen er reduceret med op til 10 % sammenlignet med tidligere.
I kraft af deres kraftfulde motorer er riderne i Park 2021-serien i stand til at drive det meste tilbehør, og til dette formål har vi et bredt tilbehørsprogram at vælge fra. Brugeren kan derfor kombinere riderne med alt fra koste og sneslynger til river og slagleklippere, hvilket er med til at gøre maskinerne anvendelige hele året rundt.
Derudover kan maskinerne kombineres med en række forskellige klippeaggregater med en klippebredde fra 95 cm op til 125 cm.
Komfort og brugervenlighed i top
De nye STIGA Park er udviklet med stort fokus på brugerkomfort og funktionalitet, hvilket kan ses i alt fra det innovative design til de mindste detaljer på maskinerne. Alle modellerne i den nye serie er blandet andet udstyret med et komfort-sæde og en ny type transmissionspedal, som betyder, at brugeren sidder komfortabelt på maskinen og altid har en optimal vinkling af anklen. Dette gør det behageligt at arbejde på maskinen i længere tid ad gangen. Et praktisk betjeningspanel i siden gør det desuden muligt for brugeren at styre alle maskinens funktioner direkte fra sædet.
Park 2021 er foruden ovenstående komforttiltag blevet udstyret med nye, kraftfulde LED-forlygter, som giver brugeren mulighed for at benytte maskinen på alle tider af døgnet, hele året rundt. Endvidere har vi forsynet de nye modeller med et eksternt benzindæksel, som gør det nemmere at påfylde brændstof på maskinen, da det ikke længere er nødvendigt at løfte motorhjelmen.

Fuld kontrol med ny app
Takket være STIGA forbindelsesmodulet på udvalgte Park 2021-modeller har brugeren mulighed for at tilgå avancerede funktioner, som giver bedre information omkring maskinens drift og behov for vedligeholdelse. Med en smartphone kan brugeren oprette forbindelse til sin maskine via bluetooth.
Med STIGA.GO-appen kan brugeren blandt andet:
- Få et overblik over maskinens driftsdata
- Se maskinens batterispænding
- Se servicebehov i forhold til antal kørte timer
- Kontakte den valgte STIGA-forhandler og sende informationer om maskinens status direkte til forhandleren
Med det nye forbindelsesmodul får brugeren ikke alene større kontrol over sin maskine, det gør det også lettere at planlægge og udføre rettidig vedligeholdelse af maskinen.