Batteridrevne produkter er på ingen måde nogen ny ting i STIGA. Virksomheden introducerede sin første batteridrevne plæneklipper tilbage i 1995, og siden er virksomhedens fokus på batteridrevne plæneklippere og redskaber kun blevet større. Virksomheden kunne derfor sidste år introducere den mest banebrydende batteriserie til dato, STIGA 500-serien, som består af både plæneklippere og håndholdte redskaber. I plæneklipperne arbejder to batterier som ét – de arbejder synkroniseret og balancerer automatisk energiforbruget. Dette medfører, at batterierne er i stand til at afgive mere energi og i længere tid. De samme batterier kan bruges enkeltvis til de håndholdte redskaber. Det betyder, at redskaberne forbliver lette i vægt og samtidig er sikret den nødvendige kraft.
Den succesfulde 500-serie blev i starten af i år udvidet med tre produktkategorier: Et multi-tool, en kædesav og en ny plæneklipperserie. Den nye plæneklipperserie, SLM, adskiller sig fra de oprindelige plæneklippere i serien ved at være drevet af et enkelt batteri. Formålet med dette er at kunne tilbyde plæneklippere til haveejere med mindre plæner, hvor der ikke er det samme behov for stor kraft og lange batteritider for at kunne vedligeholde plænen.
Som en integreret del af 500-serien kan SLM-plæneklipperne dele batteri med alle de håndholdte redskaber i serien. 500-serien er med tilføjelsen af de tre nye produktkategorier derfor blevet et oplagt valg for de fleste haveejere, uanset plænestørrelse, da samtlige haveopgaver nu kan løses ved brug af én batteriserie.
Med de nye SLM-plæneklipperne får brugerne glæde af alle fordelene ved batteridrift: Lavt støjniveau, ingen skadelige emissioner, færre vibrationer og vedligeholdelsesfrie motorer. Batteridriften betyder desuden, at plæneklipperne startes ved et tryk på en knap, hvilket i kombination med den simple, intuitive betjening gør dem nemme at benytte for enhver bruger.
Når plæneklipningen er klaret, kan styret foldes henover plæneklipperen, hvilket gør, at den fylder mindre ved opbevaring.
SLM-plæneklipperne fås i tre modeller med forskellige klippebredder: SLM 536 AE (34 cm), SLM 540 AE (38 cm) og SLM 544 AE (42 cm). Plæneklipperne i den nye SLM-serie leveres, ligesom de resterende plæneklippere i 500-serien, med batteri og lader, og de kan vedligeholde et græsareal på henholdsvis 200, 350 og 400 m2.