Havepleje i sommermånederne

Når det kommer til havepleje i sommermånederne, så er en blomstrende og veltrimmet have næsten altid målet. Vi har samlet 8 nemme tips til, hvordan du sikrer dig, at du får taget dig rigtigt af din have i løbet af sommeren.

1. Klip plænen jævnligt i løbet af sommeren

Græsset vokser hurtigere om sommeren, men at klippe det helt kort er ikke den rigtige løsning, da det vil stresse græsset og svække rodnettet! Vi anbefaler i stedet, at græsset klippes oftere og gerne får lov til at være 1-3 cm længere end i foråret og efteråret. Dette vil nemlig være med til at gøre plænen mere modstandsdygtig overfor eventuelle tørkeperioder, samt betyde, at ukrudtet ikke får mulighed for at vokse og sprede deres frø.

Et tip, som måske kan virke ubetydeligt, men som på ingen måde er det, er kun at klippe græsset, når det er tørt, så græsafklippet ikke ender med at ligge som et skadeligt lag på plænen, hvormed græssets vækst begrænses, og der opstår svamp i plænen.

Det er helt op til dig selv, om du foretrækker at klippe plænen selv, eller om du hellere vil lade en robotplæneklipper, såsom STIGA Autoclip, klare arbejdet for dig.

Klip plænen jævnligt om sommeren

 

2. Vand dine planter og din plæne

Vores have har brug for vand. Hvis du elsker at bruge din tid omgivet af planter og blomster, så er manuel vanding den perfekte løsning, da du kan tilpasse vandmængden til den enkelte plante og blomst. Hvis du ikke har tid eller er på ferie, kan du benytte dig af automatiske vandingssystemer, som udover at spare dig tid også kan spare dig penge, da det er muligt at programmere disse til ikke at vande planterne og blomsterne mere end nødvendigt.
De bedste tidspunkter til at vande planterne er ved daggry og solnedgang, når luft- og jordtemperaturen er så lav som muligt, og fordampningen er begrænset.

Forsøg at vande jorden langsomt og jævnt, da dette sikrer, at vandet absorbers, og at planterne får det nødvendige vand.

Manuel vanding er den rette løsning

 

3. Planterne blomstrer også om sommeren

Du kan stadig nyde flotte blomster, når sommeren er på sit højeste. Sommerblomstring er ikke ualmindeligt overhovedet. Sommerblomster kan være fantastiske og storslåede, hvis de passes korrekt.

Du kan for eksempel vælge at dekorere et hjørne af din have eller en væg med klatrende planter såsom blåregn og gedeblad, eller med duftfulde hortensia, roser eller lavendler.

Planterne kan også blomstre om sommeren

 

4. Sommerstørrelse

Sommerbeskæring er også kendt som “grøn beskæring” og har til formål at begrænse overdreven plantevækst, fjerne døde grene og koncentrere næringen til frugterne, så de kan vokse sig større og mere smagfulde.

Vi taler her ikke om større indgreb, som dem, der udføres i for eksempel efteråret, men i stedet en lettere beskæring, som er med til at styre væksten af træet. Sommermånederne er det bedste tidspunkt til at udføre denne type beskæring, da træerne her er i fuld aktivitet, hvorfor de heler hurtigt, og da det sikrer, at de er stærke nok til at kunne klare vinteren.

Når du beskærer dine frugttræer (æble og blomme), bør du have udtynding for øje. Du bør derfor beskære de små grene inde i kronen, så der kommer mere lys igennem denne. På denne måde vil frugterne få mere lys, de vil blive mere farverige og smagfulde. Har du lagt mærke til, at æbler er rødere på solsiden?

Når det kommer til prydplanter har beskæringen en mere æstetisk betydning. Det kan derfor give mening at begrænse beskæringen en smule. Ved at beskære prydbuske vil disse blive tættere, og du vil kunne kontrollere deres vækst.

 

5. Pas på parasitter

Sørg for at holde godt øje med dine planter og blomster. I den varme sæson kan frugttræer såsom blomme- og ferskentræer invaderes af svamp, som kan medføre sygdommen Monilinia. Så hvis du opdager tørre blade og grene, skal du reagere med det samme. Du bør fjerne de beskadigede dele af træet for sikre dig, at sygdommen ikke spreder sig til resten af træet.

 

6. Tag kampen op mod ukrudtet

Sommer er den sæson, hvor vildt græs formerer sig. Giv ikke op, bare fordi de vokser hurtigt og overalt! Det er dog vigtigt, at du sørger for at få rødderne med op, når du fjerner dem – ellers kan du fjerne den samme plante igen og igen. Du kan eventuelt gøre dette ved brug af et hakkejern, hvor du presser dette dybt ned i jorden for at hjælpe dig med at få fjernet hele planten.

 

7. Planter i krukker

Hvis du har planter stående i krukker, bør du sikre dig, at de ikke får for meget sol. Vær også opmærksom på selve krukken; hvis denne er af plast eller meget mørk, kan jorden blive overophedet, hvilket vil have konsekvenser for din plantes rødder, som kan tørre ud.

Tjek jævnligt til dine planter, så du sikrer dig, at det øverste jordlag ikke tørrer så meget ud, at vandet ikke kan trænge igennem.

 

8. Nyd din have!

Når nu du har taget dig så godt af din have, så bør du også nyde den!

Det er din helt egen kreation, og det er der, hvor du kan slappe af og koble fra. Formålet med haven er at nyde den, at have et sted, hvor du kan lege med børnene eller hunden, samt hvor du kan holde arrangementer for venner og familien. Efter alt dette hårde arbejde og de store mængder tid, som du har brugt på at vedligeholde den og gøre den endnu smukkere, fortjener du at trække dig tilbage og nyde resultatet af dit arbejde.

Nyd haven i sommeren
Produkter i denne artikel
  • Batterisæt inkluderet
AUTOCLIP M5
Batteridrevet robotplæneklipper
6.495,00 kr.
Ikke tilgængelig online
  • Batterisæt inkluderet
AUTOCLIP 230 S
Batteridrevet robotplæneklipper
15.995,00 kr.
Ikke tilgængelig online
  • Batterisæt inkluderet
AUTOCLIP 530 SG
Batteridrevet robotplæneklipper
20.995,00 kr.
Ikke tilgængelig online
Share on Facebook Share on Linkedin
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Search engine powered by ElasticSuite
Mål havens størrelse
Tegn området i din have på kortet og find de mest passende produkter.
Zoom ind på din ejendom. Klik eller tryk for at tegne en sti rundt om din have for at måle området.